Motionscykel: typer, modstand og hvad man ser efter

En motionscykel er en fastmonteret cykel til konditionstræning med sadel, pedaler og styr som på en almindelig cykel. Den står stille, mens man træder pedalerne rundt. Ordet kondicykel betyder det samme: Den Danske Ordbog kender motionscykel fra 1969 og kondicykel fra 1970.

Wikipedia nævner to hovedformer: en specialbygget motionscykel og en almindelig cykel, der er sat op på ruller eller en træner. Denne side handler om den første. Den anden er beskrevet under hometrainer. Til holdtræning bruges en spinningcykel, som er en bestemt type motionscykel. Overblikket over alle cykeltyperne står på forsiden om cykelfitness.

Hvilke typer motionscykler findes der?

Opret motionscykel

Den mest kendte type har sadel, pedaler og styr placeret som på en almindelig cykel, så man sidder op. Mange hjemmecykler er af denne type. Den kan være helt enkel eller have elektroniske sensorer og et display, som viser fx tid og anslået hastighed.

Liggecykel

På en liggecykel (liggeergometer) træder man pedalerne i liggende eller tilbagelænet stilling i stedet for siddende. Rytterens vægt fordeles over ryg og balder. Der findes stationære liggecykler både i træningscentre og til hjemmebrug.

Cykel med blæserhjul og bevægelige styr

Nogle motionscykler bygger på to principper, som også kan optræde hver for sig:

• Modstanden kommer fra en blæser, så det er luften, man træder imod.
• Styret er forbundet til pedalerne, så armene bevæger sig med, og overkroppen er i gang sammen med benene.

Mini-cykel

En mini-cykel, også kaldet en pedaltræner, er en lille og transportabel erstatning for en almindelig motionscykel. Den bruges, hvor en større cykel ikke er til rådighed.

Cykelergometer

Et cykelergometer er en fastmonteret cykel med måleudstyr, så den cyklendes ydelse kan aflæses i watt. Ordet kommer af græsk ergon, der betyder arbejde. Ergometre bruges bl.a. til arbejds-ekg i lægepraksis og i elitesport. En almindelig motionscykel er en forenklet udgave, som ofte viser en anslået hastighed. En wattangivelse på en simpel motionscykel er derfor ikke nødvendigvis præcis.

Den europæiske standard EN 957-1 delte træningsudstyr i klasser. Ergometre hørte til klasse A og skulle vise effekten i watt, mens almindelige motionscykler i klasse B og C kun var godkendt til privat brug. Der findes i dag også en international standardserie for stationært træningsudstyr, ISO 20957, hvor del 5 handler om motionscykler.

Hvilke typer modstand har en motionscykel?

Modstanden er det, der gør pedalerne tunge at træde rundt. Kilderne nævner tre hovedgrupper: magneter, blæsere og friktion. Hertil kommer mere avancerede bremser på ergometre.

Type	Sådan virker den	Kendetegn
Magnet (hvirvelstrømsbremse)	En magnet og en ledende metalskive bevæger sig i forhold til hinanden og giver en bremsende kraft uden friktion	Bremsekraften er proportional med hastigheden. På ergometre bruges en præcist doserbar hvirvelstrømsbremse
Blæser	Pedalerne driver en blæser, og luften giver modstand	Modstanden vokser, jo hurtigere blæseren drejer
Friktion	En bremseklods eller rem presses mod et hjul	Kendes fra spinningcykler, hvor en bremseklods sidder på hjulet
Generatorbremse	En elektromotorisk bremse	Findes på mere avancerede apparater

Hvad modstanden betyder for kadence og effekt, står under modstand og watt.

Hvad er forskellen på en motionscykel og en spinningcykel?

Spinningcyklen er en motionscykel, men bygget til holdtræning. Den Danske Ordbog beskriver den som en faststående motionscykel, der bruges til spinning, og kender ordet fra 1999. Ifølge Wikipedia er den kendetegnet ved:

• et tungt hjul foran med en bremseklods, hvor hver deltager selv indstiller modstanden
• et svinghjul på mellem 18 og 25 kg, afhængigt af producent (tysk Wikipedia)
• oftest fast nav uden frihjul, så pedalerne drejer med hjulet hele tiden
• mange indstillingsmuligheder og et styr med flere grebspositioner

En almindelig motionscykel behøver ikke have disse træk. Opbygningen forklares nærmere under spinningcykel.

Hvad kan ældre se efter i en motionscykel?

Her handler det mest om at komme nemt og stabilt på og af og at sidde godt. Punkterne er kriterier, ikke anbefalinger af bestemte modeller:

• Lav indstigning. En ramme med lavt gennemgang, så man ikke skal løfte benet højt for at komme på.
• Ryglæn. En model med ryglæn og bredt sæde giver støtte. På en liggecykel er rygstøtten en del af konstruktionen.
• Stabilitet. En bred og stabil fod, der ikke vipper ved på- og afstigning, og håndtag at holde i.
• Justerbarhed. Sadel eller sæde og styr, der kan indstilles, så man sidder godt. Se indstilling af sadlen.
• Pedaler med remme. Så foden ikke glider af.
• Lav modstand. Mulighed for at indstille modstanden meget let, så man selv kan vælge, hvor tungt det skal være.
• Tydeligt display. Store, letlæselige tal.
• Oplyst vægtgrænse. Producenten bør oplyse, hvilken brugervægt cyklen er beregnet til.

Er du i tvivl om, hvilken træning der passer til dig, eller har du sygdom eller smerter, så tal med din læge først. Generelle råd om motion findes på borger.dk.

Generelle kriterier, når man vælger

• Indstilling: Kan sadlens højde og vandrette position ændres, og kan styret justeres? Det afgør, om cyklen passer til forskellige kropsstørrelser.
• Stabilitet: Cyklen bør stå roligt under belastning. Krankaksel og leje slides ved brug og kan skulle udskiftes, så det er en fordel, hvis de er til at komme til.
• Modstand: Hvilken type er der, og kan den indstilles både let og tungt? Typen påvirker også lyd og følelse. Se kadence, watt og modstand.
• Display og sensorer: Hvad vises, og er det en anslået værdi eller en måling? Er præcis effekt i watt vigtig, er et ergometer det rigtige sted at kigge.
• Pedaler: Flade pedaler med remme, tåclips eller klikfatning til særlige sko. Se tøj, sko og pedaler.
• Standard: Om produktet oplyser, hvilken standard for træningsudstyr det er bygget efter.
• Plads og støj: Hvor cyklen skal stå, og hvor meget den må larme. Se pladsen derhjemme.

Vil man hellere bruge sin egen cykel, er hometrainer et alternativ.